For voksne

Læs 'Au pair' og mød Sanne Munk Jensen

25.05.22
25. maj 16.30-18.00 kan du deltage i en åben onlinelæsekreds, hvor vi diskuterer Sanne Munk Jensens seneste ungdomsroman Au pair, som hun har skrevet sammen med Kim Fupz Aakeson.

Efter vi har diskuteret bogen, får vi virtuelt besøg af Sanne Munk Jensen, som vil svare på alle de spørgsmål, vi har.

Au pair handler om Irene, der drager fra hjembyen Ribe til Hellerup for at arbejde som au pair hos en rig familie. Her får hun indblik i en tilværelse, som hun altid har drømt om. Men en række oplevelser vender op og ned på drømmen, og det hele kulminerer i, at Irene må træffe en beslutning om, hvem hun er, og hvad hun vil i fremtiden.

Tilmeld dig og få tilsendt et link

Læsekredsen afholdes af formidlerne Anna og Britt, og den er både for dig, der læser meget i forvejen og dig, der ikke læser så meget.

Alle er velkomne, så tøv ikke med at tilmelde dig ved at sende en mail til Anna på anru@norddjurs.dk.

  • Tilmelding senest 10. maj.

Du kan låne bogen på eReolen eller på dit lokale bibliotek. Hvis du har problemer med at skaffe bogen, så kontakt Anna.

Materialer