Årets bedste bøger 2022

Årets bedste bøger 2022

03.01.23
Her er redaktionens bud på årets bedste oversatte bøger. En perlerække af bøger med bid, der bringer både ubehag og vid.

Erindring og glemsel

Flere af titlerne på listen udforsker erindringens væsen men også den glemsel, der hører med når en livsfortælling gengives på afstand af tid. Kan man, når man ser årtier tilbage på en ung udgave af sig selv, overhovedet forene de to personer?

Magtforhold mellem kønnene er til debat og udforsker grænserne mellem leg, begær og overgreb. Der findes ikke entydige svar, men læseren sættes i flere etiske dilemmaer.

Bøger vi manglede

En ung forfatter skriver om modstridende identiteter, som lesbisk muslimsk kvinde med indvandrerbaggrund. Hun fandtes ikke i litteraturen, før bogen Den yngste blev skrevet.

En anden skriver om de iranske kvinders revolution for overhovedet at være i verden i Mænd fra forskellige civilisationer. Vi har brug for italesættelse af det iranske regimes fastholdelse af blandt andre kvinder. 

En oversættelse af et mesterværk er franske Annie Ernaux's Skammen . De danske læsere er nu beriget med et storværk i hendes forfatterskab i forbindelse med en fortjent Nobelpris i litteratur.

Et længe ventet og vanvittigt mesterværk er landet på dansk jord med 50 års forsinkelser: Tomas Pynchons Tyngdens regnbue. Det har været hele ventetiden værd.

Det har været et virkelig stærkt år af udenlandske bøger, der er oversat til dansk. Glæd dig til læsningen af de bedste fra 2022.

Læs hele temaet på litteratursiden.dk

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.

Materialer