Spørgsmålstegn
Spørgsmål? - Ring til os vi er klar til at hjælpe dig.

Corona-info

05.05.21
Se info om åbningstider, lån, afleveringer, gebyr m.m.

Biblioteket er lukket fredag d. 30 april

  • Med et gyldigt coronapas kan du nu igen komme ind på biblioteket og bruge de forskellige faciliteter, næsten som du plejer. Der er dog kun på bestemte tidspunkter, hvor der er personale tilstede.
  • Du kan også sagtens låne bøger, lydbøger, film, musik, brætspil m.m. uden coronapas. Personalet står klar til at udlevere dine bøger i døren.

Få svar på aktuelle spørgsmål.

  1. Får jeg en bøde for at aflevere for sent, når nu biblioteket har været lukket?
    Du har frem til mandag d. 10. maj til at få afleveret de ting du har lånt, efter den dag vil der igen begynde at blive tilskrevet gebyr ved for sent aflevering. Det er en hjælp for os, hvis du allerede nu afleverer dine bøger i bibliotekets postkasse, så registrerer vi dem som afleveret af dig, og andre har mulighed for at låne bøgerne.

  2. Hvornår åbner det selvbetjente bibliotek igen, så vi kan besøge biblioteket, også når der ikke er personale tilstede 7-22?
    Det ved vi ikke. Så længe der skal fremvises coronapas, bliver der ikke adgang til det selvbetjente bibliotek fra 7-22. Der er altså kun mulighed for at komme ind på biblioteket, mens der er personale til stede på bestemte tidspunkter. 

  3. Skal jeg have et coronapas for at kunne låne bøger på biblioteket?
    Du skal have et gyldigt coronapas for at komme ind og bruge bibliotekets faciliteter, men du kan sagtens låne bøger, lydbøger, film, musik, brætspil m.m. uden et coronapas. Personalet udleverer dine reserverede bøger i døren. 

  4. Hvordan afleverer jeg mine bøger når biblioteket er lukket?
    Du må meget gerne aflevere dine bøger i bibliotekets postkasse. Vi registrerer dem derefter som afleveret for dig.

  5. Hvad sker der med mine reserveringer?
    Vi lader dine reserveringer stå indtil mandag d. 3 maj. Derefter fjerner vi alle de reserveringer der ikke er hentet. Det vil være en stor hjælp for os, hvis du allerede nu sletter de reserveringer, du ikke længere er interesseret i.

  6. Kan jeg selv gå ind på biblioteket og hente mine reserveringer? 
    Ja, fra og med mandag d. 26. april kl. 10.00 kan du mod fremvisning af et gyldigt coronapas selv gå ind og hente dine reserveringer.
    Se hvornår du kan hente dine reserveringer på de enkelte biblioteker >>
     
  7. Kan børnehaver stadig få bragt bogposer ud nu, hvor biblioteket igen er åbent?
    Ja, vi fortsætter ordningen med at bringe bogposer ud til børnehaver i hvert fald frem til sommerferien. Kontakt dit lokale bibliotek for at komme med i ordningen.
    Find kontakt oplysninger på dit lokale bibliotek her >>
     
  8. Afholder I nogle af jeres arrangementer?
    Vi følger hele tiden myndighedernes anvisninger og afholder de arrangementer der er muligt i henhold til gældende restriktioner. Hvis du køber billet til et arrangement, som det viser sig, at vi må aflyse, får du naturligvis dine penge tilbage.
     
  9. Kan jeg bruge bibliotekets kopimaskine og printer?
    Ja, fra og med mandag d. 26. april kl. 10.00 kan du mod fremvisning af et gyldigt coronapas komme ind og bruge bibliotekets faciliteter.
     
  10. Kan jeg læse dagens avis på biblioteket?
    Ja, fra og med mandag d. 26. april kl. 10.00 kan du mod fremvisning af et gyldigt coronapas igen komme ind og læse dagens aviser.
     
  11. Kan jeg booke jeres mødelokaler?
    Ja, fra og med mandag d. 26. april kl. 10.00 kan du mod fremvisning af et gyldigt coronapas komme ind og bruge bibliotekets mødelokaler. Vi gør opmærksom på, at coronaretningslinjerne stiller nogle anvisninger om antal personer i sammen rum. 
     
  12. Kan jeg bruge bibliotekets book-pc?
    Ja, fra og med mandag d. 26. april kl. 10.00 kan du mod fremvisning af et gyldigt coronapas komme ind og bruge bibliotekets book-pc´er.

Se hvordan du kan få udleveret dine reserveringer uden et coronapas >>

Denne side opdateres løbende ...

corona anbefalinger

Som følge af myndigheders udmeldinger mod inddæmning af coronavirus, har bibliotekerne været lukkede for offentlig adgang fra fredag d. 11. december kl. 16.00  frem til mandag d. 26. april.