Få et blik ud i verden med PressReader

03.03.22
Er du interesseret i nyheder fra hele verden, og vil du gerne holde dig opdateret? Så er PressReader det rigtige sted at starte.

Med PressReader kan du læse nyheder online fra mere en 120 lande på 60 sprog.  Aviserne vises i oprindeligt udseende, så alle detaljer er bevaret. Der er op til 90 dages arkiv, og det er muligt at søge aviser efter land eller titel.

Du får det hele i én app.

Fra verdenspolitik til lokale nyheder

PressReader er nyttig at kende i en lang række situationer.

Er du ivrig læser af aviser, og ønsker et bredt udsyn til hele verden og med et bredere perspektiv end de sociale medier og den danske presse udvælger? Med PressReader får du stillet din nysgerrighed på, hvordan verdenspolitik ses fra andre landes synsvinkler. Hvordan er Coronasituationen i USA eller Tyskland? Er der konflikter under opsejling, som de danske medier ikke dækker endnu? 
 
De fleste regioner i verden har en international avis på engelsk, så hvis du har en businessinteresse i f.eks. Asien kan du holde dig orienteret med hjælp fra PressReader.
 
Du er flyttet til Danmark for at arbejde, men vil gerne følge med i, hvad der sker i din lokale delstat Sachsen, hvor du er født og opvokset.
 
Du interesserer dig for sport og kan holde dig opdateret dagligt på resultater i sportssektionerne.
 
Du er i gang med at lære et nyt sprog. I PressReader kan du træne i at læse tekster. Du kan også lytte til artiklerne og træne forståelsen.

Kom i gang med PressReader

Alt hvad du behøver for at komme i gang med PressReader, er dit bibliotekslogin. Har du endnu ikke ét, kan dit bibliotek hjælpe dig.

Med appen PressReader kan du læse aviserne på din smartphone eller tablet. Appen fås til Android og iOS (iPhone og iPad) samt Windows 8. Eller læs aviserne i en browser. Du kan også downloade aviserne til senere læsning, offline.

Læs mere om PressReader på bibliotekets hjemmeside.

Læs også russiske og ukrainske aviser via PressReader

Kan du sproget, kan du læse russiske og ukrainske aviser via PressReader

Materialer