Hvem vil være litterær? - en nervepirrende litteraturquiz for 5. klasser
Hvem vil være litterær? - en nervepirrende litteraturquiz for 5. klasser

'Hvem vil være litterær?'

13.11.23
Kommunens 5. klasser dyster på viden om 12 forskellige bogtitler. Der dystes om at finde en vinder, der skal forsvare kommunens ære ved regionsfinalen på Dokk1 i Aarhus torsdag den 23. november 2023

Klar, parat, læs!

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er vært for afholdelsen af den kommunale finale i litteraturquizzen ”Hvem vil være litterær?”.

Der skal dystes på viden om 12 forskellige bogtitler, som eleverne samlet set har læst forud for konkurrencen.

Hver klasse stiller med et hold, men resten af klassen inddrages, hvis ikke deres kammerater kan svare på spørgsmålet.

Så vi håber, at deltagerne har nerver af stål, is i maven og skarpe hjerner.

Hvem vil være litterær? - en nervepirrende litteraturquiz for 5. klasse

'Hvem vil være litterær?'

-er en del af den internationale børnelitteraturfestival ALBUS, der afholdes i Aarhus hvert andet år.

I 2023 afholdes kommunefinalen på Skjern Bibliotek onsdag den 15. november.

Regionsfinalen finder sted torsdag den 23. november på Dokk1 i Aarhus.

 

ALBUS -international børnelitteraturfestival

Navnet ALBUS stammer i øvrigt fra Albus Dumbledore, der er navnkundig rektor for Hogwarts skolen, som Harry Potter går på.

Vinderne af finalen i Aarhus kan indskrive sig i 'Den Gyldne Bog', og der er desuden bogpræmier på spil.

”Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne afholder 'Hvem vil være litterær?' fordi vi gerne vil fokusere på at inddrage af børn i bøgernes verden”
siger børnebibliotekar Gitte Kjær Hansen.

På vegne af Ringkøbing—Skjern Bibliotekernes Team Børn og Læselyst