To malerier i abstrakte blå nuancer

Maleriudstilling v/ Lillian Sonne-Hansen

14.01.20
Fra onsdag d. 8. januar til fredag d. 21. februar Maleriudstilling v/ billedkunstner Lillian Sonne-Hansen, Skjern, på Skjern Bibliotek.

Lillian bor i Skjern, hun har malet i mange år, og har deltaget i diverse kurser, senest ved Inge Kjær, Lars Kristian Hansen og Susanne Gemmer.

Farver har altid haft hendes interesse. Hun syntes at farverne og farvespillet er vigtigere end motivet.
Mange af malerierne har hun en ide til, men i løbet af den ekspressive arbejdsproces kan de blive meget anderledes, det uforudsete, det overraskende, og ikke mindst det ens underbevidsthed arbejder med.

Lillian leger også med akryl på papir, hvor papiret bliver klippet i stykker, for at skabe et nyt og andet udtryk.

Kom forbi Skjern Bibliotek og se en spændende udstilling i bibliotekets åbningstid kl.  07 - 22

Tags