Mord i serier

Mord i serier - Seriemord

29.04.19
En syret serieoversigt

PDF iconHent folderen her (pdf) >>

Det er ikke alle serier, det er 100 % nødvendigt at læse i den rigtige rækkefølge, men oftest er det en fordel, f.eks. fordi forfatteren har en idé med forløbet fra bind til bind, eller fordi de gennemgående personer udvikler sig i løbet af serien.

Læses bøgerne i forkert rækkefølge, eller springer du over et bind i en serie, kan det være en syret oplevelse.

Har en bestemt krimi ætset sig ind i din hukommelse, og er du ved at gå i opløsning over over ikke at kunne huske, hvad næste bog i serien hedder?

Nu er der hjælp til alle krimilæsere i form af denne opløsende eller måske endda oplysende oversigt med rækkefølgen i 420 krimiserier.

Nogle af de klassiske serier af Georges Simenon, Dorothy L. Sayers, Maria Lang og Agatha Christie er med, men der findes også andre klassiske serier af f.eks. Doyle, Trenter, McBain, Stout, Wallace, Queen og Chandler. Spørg efter dem på dit bibliotek.

Idé/foto/film/layout: Martin Jørgensen, Hjørring Bibliotekerne og Per Drustrup Larsen. Ajourføring og redaktion: Per Drustrup Larsen.
Redaktionen er afsluttet pr. 1. april 2019.

Kan du ikke finde alle bøger og alle serier på dit biblioteks hylder, så gå ikke op i limningen, men spørg på dit lokale bibliotek.
Alle bøgerne kan skaffes.