Stingray Qello

Stingray Qello - koncerter i fuld længde

07.10.17
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne åbner pr. 1. oktober 2017 op for adgangen til den amerikanske musikdatabase Stingray Qello, så vores brugere nu tilbydes verdens største samling af fuldlængde koncerter og musikdokumentarer.

Gå videre til Stingray Qello >>

Stingray Qello tilbyder mere end 1500 film og optagelser med de største kunstnere tilbage fra 1920’erne og frem til i dag. Genrerne spænder fra jazz og blues, klassisk musik, rock/pop, reggae, gospelmusik til countrymusik – her er noget for enhver smag. Queen, Pink Floyd, Lady Gaga, Metallica, Nirvana, Tiësto, Tupac, Slipknot, Paul McCartney, The Rolling Stones, The Doors, The Who, Bruce Springsteen, Bob Dylan, Carl Nielsen, Beyoncé, Jay-Z, Stevie Wonder, Pavarotti, Celine Dion, Eagles, David Bowie, Eric Clapton er bare nogle af dem, man kan opleve. 

Stingray Qello er den ultimative kilde til alle musikentusiaster, der nu får mulighed for at se fantastiske koncerter, se shows og dokumentarfilm og møde ukendte kunstnere på nærmeste hold. Vælg en genre og nyd en festival af musikalske stjernestunder. Kender du ham som altid ved alle mulige og umulige ting om rockstjernene? Med den store samling af rock-dokumentarfilm i Stingray Qello, kan det blive dig. Fra The Beatles til Tom Petty, fra The Band til Tupac, så kan du se historierne bag bl.a. disse legender.

Der er selvfølgelig ikke tale om piratoptagelser med sløret kamera, optaget nede fra bagerste række men om helt officielle film-og koncertoptagelser, som brugerne kan få lige hjem i stuen. Koncerterne kan ses på mobiltelefoner, tablets, pc og med Apple TV, Samsung Smart TV og Chromecast.

Gå ind via riskbib.dk/E-biblioteket, vælg Stingray Qello. Hvis du er bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune og oprettet som bruger ved biblioteket, så har du adgang til hele denne palet af store musikalske oplevelser.

Man skal oprette en ny profil på Stingray Qello, men hvis man er bruger på RB Digital kan man angive samme mail og password. Når man logger ind med profilen giver det 30 dages fri adgang hvorefter man igen skal logge ind via biblioteks hjemmeside.

Gå videre til Stingray Qello>>

Tags