Sofie Torp Hansen viser efterårsprogrammet
PR-medarbejder Sofie Torp Hansen præsenterer det nye efterårsprogram

Kultur for alle

04.08.21
Velkommen til et efterår på bibliotekerne spækket med store forfatterforedrag, kendte navne, aktiviteter med fokus på bevægelse og sjov for børnene.

BIBLIOTEKETS KLUMME UGE 31 2021
Skrevet af PR-medarbejder Sofie Torp Hansen, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Hent et program på DIT bibliotek eller se det på riskbib.dk fra d. 5. august kl. 10.00.

Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes nye arrangementsprogram er lige på trapperne, og der er noget at glæde sig til. På plakaten er blandt andet store forfatternavne som Dorthe Nors, Leif Davidsen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Pernille Juhl, Karsten Skov og Stine Pilgaard.

Sidstnævnte, har netop modtaget den prestigefyldte litterære pris 'De Gyldne Laurbær' for romanen 'Meter i sekundet', hvis handling primært udspiller sig i den lille lokale by Velling.

Stine Pilgaard med bogen 'Meter i sekundet'

Stine Pilgaard kan opleves på Skjern Bibliotek fredag d. 29. oktober kl. 16.00.

Arrangementet med Pilgaard forventes at blive udsolgt, så man skal ikke vente længe med at købe sin billet, hvis man vil opleve hende fortælle om romanen.

Allerede søndag d. 8. august afholdes vores første arrangement, når bibliotekerne bidrager til West Coast Prides menneskerettighedsfestival med et forfatterforedrag med Nikolaj T. Lange.

Han vil med udgangspunkt i sin seneste roman 'Tættere på Jorden end jorden' fortælle om at vokse op som LGBT-person i et lille samfund.

Oplev det personlige foredrag i Ringkøbing Rådhushal kl. 14.30.

Bestil gratis billet på riskbib.dk.

Forfatter Nikolaj T. Lange

Til september kan man opleve forfatter og kostvejleder Suzy Wengel, som er landskendt for det populære Sense-koncept.

Suzy har udviklet kostprincippet, da hun selv var træt af sin vægt, og i løbet af ni måneder med Sense - Slank med fornuft tabte hun hele 40 kg.

Køb billet på riskbib.dk til 100 kr. og kom og hør hende fortælle om Sense på Videbæk Bibliotek d. 22. september kl. 19.00.

Suzy Wengel, forfatter og kostvejleder

Til oktober er Michael Ejstrup tilbage med sit oneman-sprogshow SOM MAN SIGER.

Her kan man blive klogere på danske dialekter, bandeord, børnesnak, ghettosprog og gadeslang, når sprogforskeren på fineste vis guider os rundt i talesprogets kringelkroge.

Det bliver en under-holdende aften på Skjern Bibliotek mandag d. 11. oktober kl. 19.00.

Arrangementet er gratis og har tidligere været afholdt på Videbæk Bibliotek med stor succes.

Bestil gratis billet på riskbib.dk.

Michael Ejstrup, sprogforsker

Der vil være opstart af læsekredse i starten af september og vi åbner dørene til åbent hus arrangementerHvide Sande Bibliotek og Tarm Bibliotek senere på måneden.

Oplev også Rosa Kildahl, Stig Ladefoged og vores foredrag om fugle og kom til bogsalg og gør et bogkup, når du kan fylde en pose med bøger for kun 25 kr.

Sammen i bevægelse

Hen over efteråret sætter biblioteket fokus på bevægelse under temaet 'Sammen i bevægelse'.

Derfor har vi arrangementer som Zumba fitness og yoga på programmet, og man kan igen komme 'Ud at gå med litteratur', som denne sæson afvikles i både Skjern og Tarm.

Traditionen tro afholder vi også forskellige erindringscaféer, skumringstime og Fortællingens Dag.

Og som noget nyt har vi indgået et samarbejde med Ringkøbing Kirke om tre aftener med samtalesaloner.

Hver aften vil der være en oplægsholder efterfulgt af gruppesamtaler rundt ved bordene. Der vil være indrettet med salonstemning og der serveres ost og vin.

Emnerne for oplæggene er autenticitet, dannelse og vrede.

Samtalesalon i Ringkøbing Kirke

For børnene vil der være underholdning med trylleshow, teater og musik i efterårsferien.

Derudover vil der sæsonen igennem være kreative workshops, sproglegsaktiviteter, musikforestillinger, et foredrag om dinosaurer, forfatterforedrag for børn, 'Den store læsedyst for hele familien', julefore-stillinger og meget mere.

Billetter til børnearrangementerne er gratis og kan bestilles på riskbib.dk

Dinosaurer

Gå ikke glip af vores mange kulturelle arrangementer – hent et eksemplar af programmet på DIT bibliotek i dag eller se det på riskbib.dk.

 

OBS! Indholdet i klummerne beskriver aktuelle bibliotekstilbud den pågældende dato eller periode. Det kan betyde, at omtalte bibliotekstilbud eller arrangementer ikke længere er aktuelle. Det har dog i flere tilfælde ingen betydning for klummens og tilbuddenes gyldighed. Kontakt endelig dit lokale bibliotek ved spørgsmål om omtalte bibliotekstilbud. Find dit lokale bibliotek lige her >>