Ind med sproget - inspirationskatalog

Ind med sproget

17.02.23
Denne folder henvender sig til de 3-6 åriges voksne og giver et indblik i barnets sproglige udvikling samt forslag til hvilke bøger, der passer til de forskellige alderstrin.

Der vil også være en række gode råd og tips til, hvordan man hjælper højtlæsningen på vej.

  • At læse sammen er en fantastisk måde at skabe nærvær og fordybelse på.
  • Læsestunder udvikler også børns ordforråd, begrebsverden og evne til senere at læse selv.

Men hvordan kommer man i gang, hvilke bøger passer til barnets udviklingstrin, og hvad gør man, hvis barnet ikke viser interesse for højtlæsningen?

5 ting, du kan gøre for at hjælpe dit barns sprog godt på vej

• Læs på barnets præmisser. Forvent ikke, at dit barn sidder stille. Leg, bevæg jer og brug genstande, mens I læser. Når sanserne aktiveres, hjælper det på koncentrationen. 
• Tal om det, I læser. Hold øje med hvad, der optager dit barn. Stil spørgsmål og vent på svar. Forklar nye ord og relatér dem til hverdagen.
• Læs én gang til. Børn elsker at høre den samme bog igen og igen. Gentagelser skaber tryghed og integrerer nye ord i ordforrådet.
• Læs overalt. Gå på jagt efter tal, bogstaver, ord og symboler i omgivelserne og i hverdagens rutiner.
• Lad bøgerne være tilgængelige. Placér dem et sted, hvor dit barn selv kan nå dem.

Filer
Materialer