Frøken Fine ødelægger verden

28.04.15
Josefine, kaldet Fine, er en pige, der er rigtig glad for at gå i skole og især glad for sin lærer, Malou. Malou er alt det, Fine også gerne vil være: glad, pæn og smilende.

En dag har Malou en fin globus med i skole, som Fine ved et uheld slår i stykker. Fine har dog ikke lyst til at indrømme, at det er hende, der er kommet til at ødelægge den. Da Malou næste dag kommer i skole, er Malou meget trist. Fine får dårlig samvittighed. Er det mon hendes skyld?
Det er en rigtig god bog til især piger fra 7-9 år.
Katrine Marie Guldager: Frøken Fine ødelægger verden. Carlsen.

Anmeldt af Karin Kinch

Tags
Materialer