Hest horse pferd cheval love

20.11.17
Naja er hestepige med stort H. Men det er svært, når ens bedste veninde begynder at interessere sig for andre ting. Stikker et venskab dybere end som så? For ca. 11 til 14 år.

Naja er en rigtig hestepige. De andre piger fra klassen har droppet hestene for andre interesser.

Heldigvis møder Naja pigen Taxa på rideskolen og de bliver tætte veninder. Dog ikke tættere end Taxa kun fortæller om sin mor, at ”hun er her ikke lige for tiden”. Så Taxa bor sammen med sin far og trives godt med det.

Naja bor med forældre og lillebror i en tryg lille familie. Naja er en pige der ved en masse, hvorimod Taxa ikke kender så mange ord og deres betydning. Hun ved ikke hvor Eiffeltårnet ligger, men hun kender alt til stangmål, ekvipage, longering og alt hvad der har med heste og ridning af gøre.

Sammen passer de to piger heste og rider og gør nar af Solsikkepigerne. Dem der gør sig til overfor drengene og ryger cigaretter. Men lidt efter lidt forandrer forholdet sig mellem pigerne og Taxa slutter sig til Solsikkepigerne.

Fin og velskrevet roman, som ikke kun handler om heste men også om forholdet mellem pigerne, venskab og loyalitet. Giver mulighed for mange tanker og overvejelser for piger ca. 11-14 år.

Mette Vedsø: Hest horse pferd cheval love. Jensen & Dalgaard.

Anmeldt af Marianne Merrild
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Materialer
Reservér
  • Bog

Hest horse pferd cheval love

Af Mette Vedsø (2017)
Læs mere