Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And
Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And

Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And

29.08.19
Billedbog fra 5 år. De to opfindervenner Mis og Mus arbejder på en kødbensgravemaskine. Pludselig dukker And op og fylder rigtig meget, for meget synes Mus. Mus får nok og jager And væk med en af deres andre opfindelser.

Mis og Mus er bedstevenner bor og arbejder i deres opfinderhus. De arbejder på en kødbensgravemaskine da freden bliver brudt af And, der bogstavelig talt vader ind i deres hus og deres venskab.

And fortæller om sine eventyr og Mis bliver helt fortryllet. Mus bliver jaloux over at blive overset af Mis og ender med at blive gal på And. Så gal Mus viser And den hemmelige kattesparker, der også virker på ænder.

Nu er det farvel til den storskrydende, hurtigtalende og irriterende And – indtil Mus får dårlig samvittighed. Det hele ender dog godt og Mis og Mus har lært en del om dem selv.

Illustrationerne er sjove, finurlige og fuld af en masse detaljer, der giver meget at kigge på og snakke om, når man læser bogen.

Emnerne: Jalousi, ensomhed, venskab og forskellighed er alle taget under klog og kærlig behandling i bogen.

Bogen er første del i en ny billedbogsserie om Mis og Mus.

God billedbog fra 5 års alderen.

Rasmus Bregnhøi: Kødbensgravemaskinen, en strikket hue – og And. Gyldendal, 2019.

Anmeldt af Gitte Kjær Hansen
Ringkøbing Skjern Bibliotekerne.

Materialer