Merlin og kannibalen

28.04.15
Der har været indbrud i huset. Mor bestemmer derfor pludseligt at familien skal flytte hen til den helt ukendte mormor.

 I huj og hast bliver bilen pakket og familien er på vej til mormor i Tusmørkedalen. Men der er noget underligt ved det nye sted. Mormor er kæmpe stor og bor i et meget anderledes hus. Der står koste overalt i byen, så det går op for Merlin og hans søster, at de er kommet til at bo blandt hekse. Da børnene skal være alene hjemme en aften, banker det på døren.
Udenfor står en barnepige, men det viser sig hurtigt at det ikke er en helt almindelig barnepige. Hun kan nemlig godt lide små børn. Der er altså noget om snakken, at der findes en kannibal i byen.
En spændende medrivende gyserhistorie. 1 del i en ny serie, hvor man straks er klar til at læse mere om Merlin og de mystiske ting i Tusmørkedalen.

Pernille Eybye: Merlin og kannibalen. Tellerup

Anmeldt af Bodil Hejlsvig

Tags
Materialer