Verdenskort og ung mand med en smartphone
Europa World Plus

Se hvad du gerne vil vide om alverdens lande

05.05.20
Basen er meget let at anvende og velegnet til skoleopgaver og som supplement til rejselitteratur.

Engelsksproget opslagsværk, der omfatter hele verden og store internationale organisationer. Værket er meget bredt i sit sigte og indeholder bl.a. opdaterede politiske, økonomiske og historiske analyser om de enkelte lande samt verdens 9 regioner.

De indledende artikler til de enkelte regioner belyser hovedproblemstillinger for området. Indeholder desuden statistiske oplysninger med mulighed for selv at danne sammenlignende statistik. Landesiderne er opbygget efter samme skabelon. Basen er meget let at anvende og velegnet til skoleopgaver og som supplement til rejselitteratur.

Videopræsentation af Europa World Plus



Hvis man gerne vil vide noget om Nordkorea skal man huske, at basen er engelsksproget, så man skal finde ”Korea Democratic People’s Republic” i rullemenuen til højre på siden og trykke på ”GO”. Man kan se forskellige underemner i menuen til venstre eks. historie, økonomi og statistik.

Man kan bl.a. finde oplysninger om, hvor stor den nordkoreanske hær efter sigende skulle være ved at klikke på ”Directory: Government and Politics” i venstre side og derefter på ”Defence”. Directories fungerer som en slags vejvisere til eks. landets banker, medier, turisterhverv.

  • Hvis man gerne vil sammenligne lande på forskellige parametre vha. statistikker skal man vælge ”Comparative Statistics” i menuen til venstre.
  • Vælg de lande, der skal sammenlignes eks. Cuba og Danmark.
  • Vælg derefter de emner, der skal laves statistik på eks. ”Health and Welfare” og til sidst ”Infant mortality rate”.
  • Statistikken kan vises som hjemmeside ved at klikke på ”web page (HTML tables)”.
  • Man kan sende teksten hjem pr. email ved at klikke på ”Email this entry” og taste sin mailadresse, så kommer det i mailboksen et øjeblik senere. Der skal være markeret i ”Plain text”.

Hvis du bruger Europa World Plus til skoleopgave er det vigtigt at få tal/informationer verificeret i andre kilder eks. i ministerier og styrelser, Wikipedia, Den Store Danske Encyklopædi eller i bøger eks. Udenrigsministeriets serie Lande i lommeformat.


Få hjælp til at finde digitale kilder på ekurser.nu

'Europa World Plus' en del af E-biblioteket på riskbib.dk


Anmeldt af
Maria Nygaard
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne