Indre by

19.01.16
Den 6. august 2012 rammer et lille jordskælv København. Hver af de 18 kapitler beskriver 18 forskellige menneskers liv på denne dag.

Hver person fortæller i et kapitel og i løbet af bogen opdager man at de forskellige mennesker krydser hinandens vej.

Vi møder fotografen, der arbejder for en ejendomsmægler og derfor har et næsten lidenskabeligt forhold til krak.dk – for ikke at tale om den Kafka-læsende og bodybuilder pumpede Tim.

Historien er fortalt på en stilfærdig og lun måde, der undervejs får læseren til at anskue de 18 personer på nye måder. Jo mere man går ned i teksten – desto mere vil personerne få dybde og blive mere nuancerede.

”Når Karina går gennem bygningen, ser hun sig selv udefra. Som gennem et kamera. Hver af hendes bevægelser følges som i en film. Eller som i West Wing. Hun går også på lange hvide gange og om hjørner hele tiden, mens hun taler og taler. Hun ved selvfølgelig godt at der er forskel på fiktion og virkelighed, men sådan er det altså, da hun har drukket kaffen, skubber hun sig ud fra bordet, rejser sig fra stolen og går ud på dagens første runde. ”

I sit forfatterskab kredser Krogsgaard Christensen om København og livet i en storby. Blandt disse bøger er ”Åben himmel” og ”Natjager”.

Hvis du kan lide denne bog vil du sikkert også kunne Haruki Murakamis ”Efter skælvet”.

Jeppe Krogsgaard Christensen: Indre by. Gyldendal. 2015

Anmeldt af Gitte Kjær Hansen

Materialer