Kom tag min hånd

10.02.16
Vi følger Anna som er gift, og bor i en mindre forstad til Helsingborg. Hun arbejder på den svenske redaktion Familiejournalen, og har et dejligt liv med sin mand og datter.

Hun troede egentlig at hun var lykkelig, indtil en dag hvor hun er på konference med sine to kvindelige kolleger. Her bliver hun charmeret af den femten år yngre Eric og falder for ham. De ender med at have en affære. Men trods begær og beruselse får Anna store samvittighedskvaler, og prøver at gøre det forbi med Eric.

Han vil ikke slippe hende, og bønfalder hende, truer hende lidt og får hende overtalt til mere hygge i hans lejlighed. Men da hun stadig ønsker at stoppe forholdet, begynder han at blive mere og mere truende og chikanerende over for hende. Han dukker uanmeldt op på hendes arbejde og hjemme ved hendes hus.

Hun vælger til sidst at sætte sin mor ind i sagen, som begynder at grave i hans fortid, her er alt måske ikke helt som det skulle være. På et tidspunkt vælger hun at opsøge Eric privat, som får fatale konsekvenser for hende.

Thrilleren er fængende og historien udvikler sig dramatisk, man bliver fanget fra start, så man har svært ved at slippe bogen. Bogen er letlæst og jeg føler mig underholdt, og glæder mig allerede til at læse mere fra Hans Koppel.

Hans Koppel: Kom tag min hånd. People´sPress 2015

Anmeldt af Annette Nygaard

 

Materialer