Nora Webster

06.11.15
Vi er i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne i Irland, en uhyre dramatisk tid med kampen mellem protestanter og katolikker, irere og englændere, IRA og hæren.

Vi følger Noras personlige udvikling efter manden Maurice alt for tidlige død. Hun står alene med to døtre og to sønner på hver sit stadie i livet, og hun skal selv finde en ny platform i livet.

Nora får mange kondolencebesøg, hvad der er en belastning, men Nora ved: ”Folk mener det godt”. Toibin fører læserne helt ind under huden på Nora. Det bliver en langsommelig tilbagevenden til et liv, hvor hun skal træffe afgørelser og disponere selv.

Igennem romaen bliver Nora mere selvstændig og handlekraftig. Hun får et job, hun får håret klippet udfordrende, hun genoptager sin interesse for musik og køber en grammofon- pladespiller og begynder at synge. Maurices foragt for al musikudfoldelse har hidtil været bestemmende for Noras udfoldelser. Nu virker musikken forløsende på den smerte, hun lever med. Forholdet til de to drenge er helt usædvanligt flot og samtidig afdæmpet beskrevet. Hun trænger sig ikke på. Drengene er iagttagende over for moderen og stiller ingen spørgsmål.

Forfatterens evne til at gøre Nora så virkelig gør helt ondt/godt. I et afgørende, gribende drømmeafsnit møder Nora sine afdøde. Alt sammen beskrevet så intens og samtidigt afdæmpet som kun en gudbenådet forfatter som Toibin kan. Nora Webster går lige i hjertet og fortæller om en kvindes sorg og evnen til trække sig selv op og komme videre.

Colm Toibin: Nora Webster. Tiderne skifter.

Anmeldt af Gitte Bækdal 

Materialer