Solsorten synger

29.08.16
Den ensomme og ulykkelige Elisabeth flytter ind i en lejlighed i Stockholm, hvor hun holder sig for sig selv. Livet bliver dog ved med at banke på, og lige så stille opstår både venskaber og kærlighed.

I en opgang bor tre ensomme mennesker. Elias en ung homoseksuel tegner. Stærkt ordblind og med en trist barndom i bagagen. I dag er han en anerkendt tegner, men han er ensom og sårbar både pga. sin seksualitet og sit læsehandicap. Ovenover bor enkemanden Otto. Ottos kone Eva er død for knapt en snes år siden. Ægteskabet var barnløst, og - erkender Otto -  kærligheds- og lidenskabsløst. Otto er som barn kommet til Sverige som krigsflygtning fra Østrig.  Men han har egentlig aldrig slået rod. Hele livet har han været mere optaget af bøger og litteraturens verden end af menneskene omkring sig. Otto og Elisas er venner. Elias spiser hos Otto en gang om ugen, og Otto øser at sin viden om litteratur, og genfortæller de store litterære værker for Elias.

En dag flytter en kvinde ind i lejligheden overfor Elias. Kvinden gemmer sig i lejligheden. Hun går ikke ud. Hun tænder ikke lys. Hun laver ikke mad. Kvinden Elisabeth har isoleret sig i lejligheden i håb om, at hvis hun bare ligger helt stille, så gør det hele ikke så ondt. Allerbedst ville det være hvis hun bare holdt op med at eksistere. Men en dag kommer der en pakke til hende, som ved en fejl bliver afleveret hos Elias. Selv om Elisabeth ikke er meget for det, kommer der alligevel en lille sprække i hendes isolation, da Elias afleverer pakken hos hende.

Da Elisabeth senere bliver vidne til, at Elias ligger blødende og forslået på fortovet efter et overfald, så begynder isolationen for alvor at krakelere. Elisabeth bliver om end modvilligt trukket ind i Ottos og Elias fællesskab med samvær, gåture, middage og samtale, og langsomt vender Elisabeth tilbage til livet. Deres venskab synliggør for dem alle tre, at livet er at involvere sig i hinanden men risiko for at blive afvist og skuffet, men at man ikke kan beskytte sig for livet.

Hvad der fik Elisabeth til at trække sig bort fra verden skal ikke afsløres her, men det er en utrolig dejlig bog Linda Olsson har skrevet. Der er ikke meget ydre spænding, men man læser spændt for at føle de tre skæbner.  Vil deres samvær og samhørighed betyde en ny begyndelse for dem i deres liv. Dejlig og smuk roman, som minder en del i tema om forfatterens Astrid og Veronika.

Linda Olsson: Solsorten synger. Aronsen 2015

Anmeldt af Dorthe Rosenkjær 

Materialer