Stjernernes knitren
Stjernernes knitren

Stjernernes knitren

09.11.21
En syvårig dreng har mistet sin mor, og da han en morgen opdager en kvinde komme ud fra farens soveværelse, flygter han ind i en eventyrlig parallelverden, hvor familiens historie udspiller sig. En rørende og poetisk roman om sorg, tab og om at høre sammen. For læsere af islandsk og poetisk litteratur.

Et barns sorg skrevet med autentisk trosskyldighed og naturlig naivitet." Stjernernes knitren" sætter sorgen over en mors død ind i slægtens store fortælling om kærlighed og tab.

Omdrejningspunktet er tabet af en mor, sådan som det opleves af en syvårig dreng, der både forstår og ikke forstår. Han ser moren svinde ind til en streg i luften i en jernseng på hospitalet, mærker kulden i de hænder, der engang var varme som sommeren, står ved graven, ser kisten blive sænket ned og kaster i ren afmagt en sten i hovedet på præsten, men hvad der egentlig er sket, aner han ikke.
Faren og han sidder tavse i sofaen dag efter dag, men pludselig en morgen går en kvinde med ravnsort hår og et strengt ansigt ud af soveværelset for at lave havregrød. Drengen har fået en stedmor.
Det er drengens voksne, 40-årige jeg, der fortæller og genkalder sig indtrykkene og alle de ubesvarede spørgsmål fra dengang, og han husker godt.
Barnets måde at tage alt ind på, hans bekymrede samtaler med yndlingslegetøjet, tinsoldaterne, og forsøg på at finde fodfæste midt i forandringerne er skrevet med autentisk trosskyldighed og naturlig naivitet.

Samtidig har den voksne fortæller det overblik, som kan sætte drengens erfaring ind i familiens og slægtens samlede fortælling om, hvor brutalt tilværelsen kan te sig. Og hvor vidunderligt den kan være, når kærligheden sætter sig igennem. Det gør den, da faren og moren møder hinanden. Først flygter hun. Hun vil ikke bindes til en tilværelse som husmor; senere smadrer hun en rude for at lægge sig i favnen på sin elskede.
Stefánsson klipper frem og tilbage i tiden som det selvfølgeligste, og snart slipper man drengens hånd for at følges med hans oldemor og oldefar på begge sider af år 1918, hvor Den spanske syge hærgede.
Oldefar, der var mægler i Reykjavik, ville gerne gøre det rigtige for sin familie, men han kom til at forsvinde i druk og hor i flere uger ad gangen, eller han gældsatte sig efter en pludselig indskydelse. Imens stod oldemor fra Vestfjordene tilbage med børnene og vaskerijobbet og sin styrke.

Der er ikke mange hyggestunder her. Til gengæld er der store følelser, og massevis af dem. Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.
Jón Kalman Stefánssons dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.

Jon Kalmar Stefansson: Stjernernes knitren. Batzer 2021.

Anbefalet af: Kirsten M. Dreier
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Materialer