Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bagedystvinderen Tobias Hamanns selvbiografiske historie om forholdet til sin berømte og berygtede morfar, hypnotisøren Ali Hamann. For voksne med interesse i hypnose, familien Hamann og familierelationer

Beskrivelse

Tobias Hamann fortæller historien om sin voldtægtsdømte morfar, og hvorfor han selv har valgt at uddanne sig til hypnotisør. Bogen springer i tid og indeholder mange barndomsminder, interviews og mailkorrespondancer. Bogen kredser om spørgsmålene: hvorvidt morfaren var psykopat, og hvordan Tobias som barnebarn kan elske en mand, der er dømt for voldtægt? Tobias opsøger fortiden og får aktindsigt i sagerne om de 22 kvinder, Ali Hamann har forgrebet sig på. I spring følger bogen også Tobias' egen opstart som showhypnotisør, og den balancegang det er at lære af sin morfar, men ikke at blive ham. Med hjælp fra bl.a. Jan Hellesøe finder Tobias sin egen måde at være hypnotisør på

Vurdering

En gribende og vedkommende fortælling om at elske et menneske, der ikke har empati og samvittighed. Bogen fanger på uhyggelig vis, hvordan fortidens synder hjemsøger familiemedlemmer. De mange skift i tid og historier, giver af og til nogle sidehistorier, som ikke virker relevante. Brugen af mails og samtaler fungerer rigtig godt

Andre bøger om samme emne

Forfatteren trækker på Det sunde sind af Ali Hamann