Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Kjær Schou

Forfatteren, der er børn- og ungelæge, har skrevet flere bøger om børn. I denne bog om de yngste skolebørn kommer hun vidt omkring. Hun behandler emner som skolestart, det sociale liv i skolen og hjemme, mobning, søvn, motion, trafiksikkerhed og traumatiserende forhold som skilsmisse. Endelig gør hun meget ud af at informere om gode madvaner. Sproget er dagligdags, fri for fagterminologi. Informationerne præsenteres overskueligt, og brødteksten i de enkelte kapitler understøttes af indrammede hovedpunkter. Det let tilgængelige præg understreges af de mange humoristiske tegninger. Det er en udmærket lille håndbog for travle forældre, der her kan hente mange let forståelige informationer og gode og ofte konkrete råd om, hvad de kan gøre for at sikre barnets fysiske og psykiske trivsel. Politikens bog om skolebarnet fra 2003 er lidt mere omfattende