Udstilling

Fotoudstilling på Skjern Bibliotek

Fotoglæde, fællesskab og masser af gode motiver i FotoGruppen Midtwest. Se udstillingen fra mandag den 17. august til fredag den 2. oktober i bibliotekets åbningstid 7-22.

Af Lone Danielsen

Tags

Aktuelt

Bag kameraerne i Skjern Fotogruppe gemmer sig en flok passionerede fotografer – en god blanding af "gamle gnavne mænd", emsige kvindfolk, engagerede amatørfotografer og et par professionelle. Fælles for dem alle er glæden ved fotografiet og det gode fællesskab.

Fotogruppen mødes én gang om ugen, hvor kameraer, erfaringer og gode historier bliver delt over en hyggelig klubaften.Her er der plads til både den erfarne fotograf og den, der stadig er ved at lære sit kamera at kende.

Klubaftenerne planlægges ud fra medlemmernes egne ønsker og kan blandt andet byde på fototure, studiefotografering, billedfremvisning og erfaringsudveksling. Grundtanken er, at alle kan bidrage med noget og lære af hinanden.

Motiverne er lige så forskellige som medlemmerne selv. Kameraerne rettes mod alt fra blomster, bier og fugle til bygninger, landskaber, mennesker og kreative studiebilleder. Der er ingen faste regler for, hvad der er det "rigtige" motiv – kun lysten til at tage gode billeder og dele oplevelsen med andre.

Skjern Fotogruppe har plads til 32 medlemmer. Har du interesse for fotografi – uanset om du er nybegynder eller erfaren – og sætter pris på hyggeligt samvær, inspiration og udvikling, så er Skjern Fotogruppe et fællesskab, hvor både kameraet og humøret er i fokus. 

Se mere om Fotogruppen Midtwest på https://fgmidtwest.dk

 

Udstillingen kan ses på Skjern Bibliotek 

fra mandag 17. august til og med fredag den 2. oktober.

i bibliotekets åbningstid kl. 07 – 22
 

Fotogruppen Midtwest sanger
Fotogruppen Midtwest sanger
Fotogruppen Midtwest statue
Fotogruppen Midtwest statue
Fotogruppen Midtwest solnedgang
Fotogruppen Midtwest solnedgang
Fotogruppen Midtwest egern
Fotogruppen Midtwest egern
Fotogruppen Midtwest blomst
Fotogruppen Midtwest blomst