I 1789 rejste den 25-årige Jens Baggesen til Tyskland, Schweiz og Frankring. Det er rammen for Labyrinten, 1792-93. Den indledes med, at Baggesen styrter rundt i København for at skaffe et pas, mens skibet ligger klar til afsejling, og den slutter, da rejseselskabet ruller ind i Basel. (Senere skrev Baggesen en fortsættelse). Højdepunkter i romanen er bl.a. afsnittet om passet, skildringen af jødekvarteret i Frankfurt, opstigningen i kirketårnet i Strassburg samt et ret morsomt afsnit, der sammenligner sprog, tanke og lort. Det er en roman om mennesket i en brydningstid, kulturelt, økonomisk og politisk. Der er fokus på følsomhed og subjektivitet, på individet og på sproget i sig selv, der konstituerer dobbeltheden og det splittede som den nye tids grundvilkår. Titlen Labyrinten er altså ikke den konkrete rejse, men en bevidsthedens rejse. Romanen er udkommet i adskillige udgaver. De fleste forkorter teksten, som indeholder meget dagsaktuelt stof, der ikke siger vor tids læser noget. Udgaven ved Torben Brostrøm udkom 1965 og 1986. Den medtager tre fjerdedele af den oprindelige tekst og indeholder navne- og ordliste, tekstoplysninger og efterskrift, ajourført i 2005. Dermed er et hovedværk i dansk litteratur atter blevet tilgængeligt for nutidens læsere. Målgruppe er videregående uddannelser, ambitiøse gymnasieelever samt læsere, som er vant til ældre tekster