Digitalt

eReolen GO bliver til Biblo GO!

Den 3. november lancerer biblioteket en helt ny app til børn med e-bøger, lydbøger og podcasts og masser af anbefalinger fra andre børn og unge. Den nye app erstatter eReolen GO.

Af biblioteket

Tags

Biblo Børn
Telefon med Biblo GO!-logo - i baggrunden en sløret telefon med eReolen GO-logo. Sticker med teksten "kommer snart"

Din telefon er fuld af bøger

Drager, mysterier, venskaber, gys og grin venter på børnene i bibliotekets nye app Biblo GO!

Den 3. november lancerer vi Biblo GO!, hvor børn og unge kan læse e-bøger, lytte til lydbøger og gå på opdagelse i gode historier. Appen erstatter eReolen GO og indeholder alt det gode indhold, børnene er vant til, men i en ny og mere moderne app.

En forbedret læseoplevelse

I Biblo GO! kan børnene udforske emner, se anbefalinger fra andre børn og nemt finde frem til deres næste yndlingsbog. Som noget helt nyt har vi samtidig gjort det endnu federe at læse e-bøger med disse nye funktioner: 

  • Få læst svære ord op
  • Linjefokus, der hjælper med at fokusere læsningen
  • Tilpas e-bogen med forskellige farver, tekststørrelser og teksttyper

Børnene kan logge ind i appen med bibliotekslogin eller benytte Unilogin, hvis deres skole er tilmeldt GO! med Unilogin. 
 

Du finder den nye app i Google Play og App Store fra den 3. november.