De vandt Claus Deleuran Prisen 2026
Se årets prismodtagerne og lån de præmierede tegneserier.
Af biblioteket
Siden 2015 er Claus Deleuran Prisen blevet uddelt af Danske Tegneserieskabere. Prisen uddeles af professionelle og består af en statuette samt æren.
Nomineringerne sker ved afstemninger blandt medlemmerne af foreningen Danske Tegneserieskabere, og prisen uddeles i fire kategorier: Bedste Danske Tegneserie, Bedste Danske Tegneseriedebut, Bedste Danske Tegneserietegner og Bedste Danske Tegneserieforfatter.
Prisen er opkaldt efter den danske tegneserietegner Claus Deleuran (1946–1996), der bl.a. var ophavsmand til serien Illustreret Danmarks-historie for folket
Bedste Danske Tegneserie 2025
De nominerede var
Buster af Rasmus Julius (vinder)
I morgen bliver bedre 3: Lægen af Karoline Stjernfelt
Midgårdsskrøner 4: Gudernes orden af Bjørk Matias Friis
Online magasinet Nummer9 gav "Buster" 5/6 9-taller:
En selvbiografisk-inspireret grafisk roman, der rammer lige i hjertet: Buster er død. Busters far står tilbage.
Bedste Danske Tegneseriedebut 2025
De nominerede var
Lilith af Toril Snerle Bækmark
Livet er gas af Annemette Bramsen (vinder)
Plejehjemmet af Marie Høegh
Onlinemagasinet Nummer9 gav "Livet er gas" 4/6 9-taller:
Ny tegneseriedebut charmerer med veloplagt skildring af 70ernes ungdomsliv på det jyske bøhland. Rul en joint, gas op for Puch Maxien og drøn tilbage til 1972 i Livet er gas.
Bedste Danske Tegneserietegner
De nominerede var
Disconnect af Magnus Merklin
Min ven Nietzsche af Anna Laurine Kornum (vinder)
Musse Fitzmeyer, international mestertyv af Jacob Rask Nielsen
Online magasinet Nummer9 gav "Min ven Nietzsche" 4/6 9-taller og kaldte den for:
Kornums filosofiske sammenbrudsbiografi emmer af vanvid og venskab, men er nok bedst, hvis du har været på mindst én rustur.
Bedste Danske Tegneserieforfatter
De nominerede var
Inge Lehmann – Jordens inderste kerne af Sussi Bech
I digterens skygge, H.C. Andersens unge år af Niels Roland
Skolen for livet af Simon Petersen (vinder)
Online magasinet gav "Skolen for livet" 5/6 9-taller:
Simon Petersens nye, autofiktive tegneserie Skolen for livet kalder vores dages undervisningssektor til eksamen. Vil den bestå eller dumpe med et brag?