Poesi binder os sammen
Den 21. marts hylder vi poesien og sætter fokus på dens vigtige rolle på tværs af tider og kulturer. Verdens Poesidag blev indstiftet af UNESCO i 1999 for at markere poesiens betydning for empati og samhørighed og for at sætte lys på poesi som et vigtigt kulturudtryk.
Af Lone Danielsen
Poesi binder os sammen
Verdens Poesidag har fokus på den mundtlige tradition gennem oplæsning af digte, at vi lærer mere om digte og oplever digte i samspil med andre kunstformer.
Det er også vigtigt at vise, at poesi binder folk sammen den dag i dag. Netop fordi digte kan rumme både det personlige og det almene, kan det fortælle os noget om at være menneske.
Herunder anbefaler vi en række danske digtsamlinger, som er indlæst af forfatteren selv og som kan lånes på eReolen
Forfatterens egen indlæsning forstærker ofte den tone og stemning, der er i digtene. Tænk blot på Yahya Hassans messende og intense indtaling af sine digte. Har man hørt ham læse op blot en enkelt gang, glemmer man det aldrig igen.
Digte skal læses af lyst, nysgerrighed og nødvendighed. Læs eller lyt til et enkelt digt, mens du venter på bussen, eller når du står i kø og alligevel ville have scrollet på mobilen. Eller gå en tur i forårssolen, mens du lytter til forfatterens oplæsning af din yndlingsdigtsamling.
Herunder anbefaler vi en række danske digtsamlinger, som er indlæst af forfatteren selv og som kan lånes på eReolen.