Bibliotekar ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Formidler med lyst og sans for digital formidling og IT søges til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Af Lone Danielsen
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne søger en medarbejder på 34 timer ugentligt med arbejdssted Ringkøbing Bibliotek og med enkelte månedlige vagter på Hvide Sande Bibliotek.
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Om jobbet
Et bibliotek med mange opgaver
Vi er et mindre biblioteksvæsen, hvor alle har mange forskellige opgaver.
Daglige opgaver i biblioteksrummet
Du indgår sammen med bibliotekets øvrige personale i den daglige bemanding og betjening af bibliotekets brugere herunder:
- Materialevalg og materialehåndtering
- Oprydning og opstilling
- Håndtering af bestillinger
Digital formidling og samarbejde med bibliotekets digitale team
En væsentlig opgave i stillingen er, sammen med bibliotekets digitale team, at sætte sig ind i og formidle bibliotekets digitale tilbud, herunder i forhold til:
- Hjemmeside
- Appløsninger
- Eksterne digitale ressourcer.
Vi leder efter en person, der har lyst til og flair for at bringe digitale bibliotekstilbud ud til borgerne.
IT-drift og systemer
Du vil også blive en af de medarbejdere, der vedligeholder og drifter bibliotekets IT-systemer. (FBS, Cicero og Open+).
Det vil være en fordel, hvis du kender til disse systemer, ligesom praktisk teknisk snilde vil være en fordel.
Formidling og værtskab
Det er væsentligt, at du har stor lyst til at formidle både bibliotekets digitale og fysiske samling samt deltage som vært i bibliotekets arrangementer.
Du bliver en del af bliotekets arrangementsgruppe, som står for planlægningen af bibliotekets arrangementer for voksne.
Vi søger dig, der...
Har relevant uddannelse og faglig interesse
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Det kan f.eks. være bibliotekar, cand. scient. bibl. eller en relevant kandidatuddannelse.
Vi lægger vægt på, at du er dedikeret til at arbejde med kultur og mennesker, og ser det som din opgave at medvirke til, at biblioteket når ud til så mange som muligt.
Personlige kompetencer
Du er:
- Imødekommende og serviceminded
- Glad for at møde mange forskellige mennesker
- God til at samarbejde
- Fortrolig med at færdes i en kommunal organisation.
- Er struktureret i din opgaveløsning og du sætter en ære i at dele din viden med dine kollegaer.
- Nysgerrig, initiativrig og fuld af gåpåmod
- Modig og tryg ved at stille dig op på scenen
- Indehaver af kørekort til personbil
Vi tilbyder
En arbejdsplads med mening
Vi tilbyder dig en organisation og en arbejdsplads, der går op i at skabe en forskel for borgerne, og hvor ingen dage ligner hinanden.
Plads til idéer og udvikling
Der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den.
Om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Bibliotekstilbud med bredt fokus
Vi arbejder målrettet på at få udviklet et bibliotekstilbud, som er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen.
Relationsbaseret værtskab og samarbejde
Vi har fokus på borgerinddragelse og stærke samarbejder, og ønsker endnu flere.
Udviklingskultur og europæisk perspektiv
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nysgerrig på nye samarbejdsformer, og vi ønsker at fremme fokus på det fælles faglige perspektiv og udviklingsmiljø.
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen Erasmus+ akkrediteret.
Temas og strategisk udvikling
Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet i teams omkring fire indsatser, hvoraf borgerne i den digitale transformation er en af indsatserne. Vi har en mængde arrangementer for både børn og voksne. I 2026 planlægger vi at påbegynde arbejdet med at forny vores nuværende strategi.
Ansættelsesvilkår
Arbejdssteder og arbejdstid
Stillingen er på 34 timer ugentligt, og dit primære arbejdssted vil være Ringkøbing Bibliotek Ved Fjorden 6, Ringkøbing og Hvide Sande Bibliotek Skolevej 1, Hvide Sande.
Arbejdstid:
Arbejdstiden ligger overvejende mellem kl. 8 og 17 på hverdage samt hver 5. lørdag fra kl. 9.30 til 13.00
Der vil forekomme aftenarbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer.
Løn og øvrige forhold
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst med Dansk Magisterforening.
Kørekort er en forudsætning og adgang til bil er en fordel.
Om bibliotekerne
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er et-rums biblioteker. Vi er 28 ansatte fortrinsvis bibliotekarer/formidlere og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne. Vi arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos:
- Biblioteksleder Dorthe Rosenkjær 99742601 eller
- Biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 9974 2621.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 9. januar Kl. 23.59
Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.
Samtaler forventes afholdt fredag den 16. januar på Ringkøbing Bibliotek
Stillingen er til besættelse 1. februar eller snarest derefter.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Om Ringkøbing-Skjern Kommune
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.