Vil du være vores nye arrangementskoordinator?
Ledig stilling ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Af Lone Danielsen
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne søger en medarbejder på 34 timer ugentligt med arbejdssted Ringkøbing Bibliotek og med enkelte månedlige vagter på Hvide Sande Bibliotek.
Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2026 eller snarest derefter og er organiseret under HK Kommunal.
Dine primære opgaver
En af dine primære opgaver er at være koordinator for vores arrangementer. Du skal sammen med vores arrangementsgruppe og PR-folk planlægge og koordinere vores arrangementer.
Du vil bl.a. have ansvar for at:
- varetage kontakten til kunstnere og oplægsholdere
- stå for den praktiske koordinering af bibliotekets kulturprogram
- være nøgleperson i afviklingen af arrangementer
- fungere som kontaktperson i forhold til brugere af Rådhushallen
Andre opgaver i biblioteket
Vi er et mindre biblioteksvæsen, hvor alle har mange forskellige opgaver. Du indgår derfor også sammen med bibliotekets øvrige personale i:
- bemanding og betjening af bibliotekets brugere
- daglige opgaver i udlånet, herunder oprydning, opstilling og håndtering af bestillinger
Formidling og værtskab
Det er væsentligt, at du har stor lyst til at:
- formidle bibliotekets tilbud
- deltage som vært ved bibliotekets arrangementer
- fungere som moderator ved debatarrangementer
Du bliver desuden en del af bibliotekets team ”Kultur for alle”, som har til opgave at gøre biblioteket tilgængeligt og relevant for så mange borgere som muligt.
Hvem er du?
Vi søger en person med en relevant uddannelse inden for fx kultur, service, administration eller event, som har lyst til at medvirke til at gøre Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne synlige og relevante for borgerne i lokalområdet.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i en offentlig kulturinstitution med udgangspunkt i litteratur og viden.
Det vil være en fordel, hvis du:
- har kendskab til arbejde på et bibliotek
- er dedikeret til kultur og mennesker
- er service- og værtskabsorienteret og trives i kontakten med mange forskellige mennesker
Vi forventer desuden, at du:
- har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med både interne og eksterne partnere
- brænder for kultur og har lyst og evner til at sætte biblioteket som kulturinstitution i centrum
- er struktureret i din opgaveløsning og deler gerne viden med kollegaer
- kan færdes i en kommunal organisation
- har mod på og lyst til at stå på en scene og formidle til større forsamlinger
- har gåpåmod, nysgerrighed og er initiativrig
- har kørekort til personbil
Vi tilbyder
Vi tilbyder en organisation og en arbejdsplads, der har fokus på at skabe en forskel for borgerne.
Du får en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der er plads til både den gode idé – og til at føre den ud i livet.
Om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Vi arbejder målrettet på at udvikle et bibliotekstilbud, der er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen.
Vi har fokus på:
- relationsbaseret værtskab og borgerinddragelse
- mange eksterne samarbejdspartnere – og plads til flere
- nye samarbejdsformer og fælles faglig udvikling
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen Erasmus+ akkrediteret.
Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling, hvor vi arbejder i teams omkring fire indsatser og afholder mange arrangementer for både børn og voksne. I 2026 planlægger vi at påbegynde arbejdet med at forny vores strategi.
Ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 34 timer ugentligt
- Primært arbejdssted:
- Ringkøbing Bibliotek, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
- Hvide Sande Bibliotek, Skolevej 1, Hvide Sande
- Arbejdstiden ligger overvejende mellem kl. 8 og 17 på hverdage
- Arbejde hver 5. lørdag kl. 9.30–13
- Der vil forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med HK
- Kørekort er en forudsætning, og adgang til bil er en fordel
Om organisationen
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er ét-rums biblioteker.
Vi er 28 ansatte, primært bibliotekarer/formidlere og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne, arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos:
- Biblioteksleder Dorthe Rosenkjær 99 74 26 01 eller
- Biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 99 74 26 21.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 1. marts Kl. 23.59
Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 12. marts på Ringkøbing Bibliotek
Stillingen er til besættelse 1. april eller snarest derefter.
Om Ringkøbing-Skjern Kommune
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.