Planlæg dit besøg på Tarm Bibliotek
Vi glæder os til at få besøg af dig.
Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på biblioteket.
Ankomst
Adressen er Engvej 2, 6880 Tarm.
Der er parkeringspladser udenfor biblioteket. Der er ikke parkering med handicapskilt.
Der er to ladestandere til elbiler på parkeringspladsen.
Adgang og elevator
Der er adgang med 2 trin eller en lang rampe fra parkeringspladsen.
Der er fast underlag og ingen niveauforskelle.
Biblioteket er uden betjening. Du skal anvende dit sundhedskort til at åbne døren. Kortlæseren sidder til venstre for indgangen og er placeret i 110 cm højde.
Toiletter
3 kønsneutrale toiletter med en meget lille rampe ved indgangen.
Intet handicaptoilet.
Biblioteksrummet
Biblioteksrummet er niveaufrit.
Udlåns- og afleveringsautomat har hævesænkefunktion.
Publikumscomputere til lån i almindelig siddehøjde og 2 computere i 105 cm.
Søgecomputere til søgning er i ståhøjde.
Reserverede bøger står på hylder i 120 cm højde.
Gangene i biblioteksrummet på min. 130 cm.
Arrangementer og møder
Arrangementer afholdes i biblioteksrummet.
Stolene er med polster.
Hvis du har brug for en ledsager, skaffer vi selvfølgelig plads til det. Din ledsager følger i øvrigt altid gratis med.
Har du brug for at trække dig, under et arrangement, er du altid velkommen til det.
Der er ikke adgang til teleslynge.
Mødelokale i niveau.
Hjælpemidler
Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Ringkøbing-Skjern bibliotekerne.
Besøg af de mindste
Der er pusleplads til de mindste på toilettet.
I børnebiblioteket er der et fint legeområde.
Har du spørgsmål?
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Du er altid velkommen til at kontakte os, vi er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.