For 5. klasser

HVEM VIL VÆRE LITTERÆR?
Hvem vil være litterær er en læsekonkurrence for 5. klasser. Konkurrencen kører hvert efterår med finale i november. Der dystes på viden om 12 forskellige bogtitler.

Klar, parat, læs!

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er vært for afholdelsen af den kommunale finale i litteraturquizzen ”Hvem vil være litterær?”.

Der skal dystes på viden om 12 forskellige bogtitler, som eleverne samlet set har læst forud for konkurrencen.

Hver klasse stiller med et hold, men resten af klassen inddrages, hvis ikke deres kammerater kan svare på spørgsmålet.

Så vi håber, at deltagerne har nerver af stål, is i maven og skarpe hjerner.

efterår 2024 

 

  • Kommunefinalen afholdes onsdag den 6. november i Ringkøbing Rådhushal.

  • Regionsfinalen finder sted torsdag den 21. november på Dokk1 i Aarhus.

Om "Hvem vil være litterær"

Icon Description

Hvem vil være litterær?

-er en del af den internationale børnelitteraturfestival ALBUS, der afholdes i Aarhus hvert andet år.

 

ALBUS -international børnelitteraturfestival

Navnet ALBUS stammer i øvrigt fra Albus Dumbledore, der er navnkundig rektor for Hogwarts skolen, som Harry Potter går på.

Vinderne af finalen i Aarhus kan indskrive sig i 'Den Gyldne Bog', og der er desuden bogpræmier på spil.