VOKSNE

Hvad sker der, når du dør?

Livet og døden - tema logo i sort skrift
OPLÆG og DEBAT med bedemanden, præsten og advokaten.
Én ting i livet er uundgåeligt, og det er, at vi alle skal dø!
Alligevel kommer døden ofte som en ubehagelig overraskelse, hvor de efterladte står tilbage med både spørgsmål og praktik.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Ringkøbing Rådhushal
Adresse

Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Danmark

Sammen med de professionelle, der er involveret i håndteringen af døden og dens ritualer, prøver vi at få besvaret nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå ved et dødsfald.

Mød bedemanden

Marianne Bülow, som fortæller om de valg og muligheder, man har i forbindelse med begravelsesforberedelser, planlægning og koordinering med andre involverede. Du kan også høre om bedemandens rådgivning omkring formaliteter, herunder dødsattester og andre administrative opgaver.

Foto: Marianne Bülow

Mød præsten

Jørgen Moeslund, som fortæller om præstens rolle udover at lede ceremonien og planlægge og gennemføre begravelsesritualerne i overensstemmelse med familiens ønsker.
Men er begravelsesritualer og normer omkring døden under forandring i samfundet, hvor der er en tendens til at familier søger at afspejle den afdødes livsstil, interesser og personlighed i ceremonien?
 

Foto: Jørgen Moeslund

Mød advokaten

Andreas Leidesdorff, som fortæller om arv, testamente og fremtidsfuldmagt samt om, hvordan den digitale arv kan håndteres. Kan man f.eks. i sit testamente tage stilling til, om man ønsker sine sociale medier lukket? Hvad med den juridiske diskussion om rettigheder til personlige oplysninger, videoer, fotos og lignende?

Foto: Andreas Leidesdorff

Alt det og meget mere kan du få svar på ved aftenens oplæg, hvor der også bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål. 

Køb billet på riskbib.dk - 30kr.

En del af temaet LIVET og DØDEN

Icon Description

I mange af efterårets foredrag, arrangementer og udstillinger tager vi livtag med temaet "Livet og døden"

Vi vil gerne sætte fokus på menneskets grundvilkår.

Vi har alle et liv, vi skal leve og efter et levet liv, kommer døden.

Vi ser bl.a. på, hvordan vi taler om døden, sorg og livet.