Aktuelt

Bibliotekar/formidler søges til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Vil du stå i spidsen for ”Team Kultur for alle”, der har fokus på at gøre biblioteket til et naturligt mødested og centrum for kulturelle oplevelser, litteratur, læsning, dannelse og viden? Så grib muligheden for at være med til at videreudvikle Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.

Af Lone Danielsen

Ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne arbejder vi på at gøre biblioteket relevant og vedkommende og fremme den lokale læselyst og læsekultur.

 

Vi søger

Vi søger en initiativrig og nysgerrig bibliotekar til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. En kollega som med udgangspunkt i bibliotekets kerneopgave arbejder målrettet på at få udviklet et bibliotekstilbud, som er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen.

  • Du kommer til at stå i spidsen for det team, der arbejder med at udvikle koncepter i formidlingen, både bredt og til mindre grupper i lokalsamfundet, samt at planlægge og afvikle arrangementer, workshops og aktiviteter. 
  • En anden væsentlig arbejdsopgave for teamet er at udvikle og formidle biblioteksrummene og gøre dem attraktive for borgernes egne fællesskaber.

Vi forventer, at du brænder for at folde litteraturen og bibliotekets muligheder ud og gøre den tilgængelig for kommunens borgere, bl.a. i forhold til SoMe og arrangementer.

 

Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling

Vi arbejder målrettet i teams omkring fire indsatser, hvoraf ”Kultur for alle” er en af indsatserne. 

I 2021 udarbejdede vi en ny strategi, som vi er i fuld gang med at udfolde.  Biblioteksstrategi 2021-25 

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen blevet Erasmus+ akkrediteret. 

Vi har en veldefineret medarbejderudviklet kerneopgave, der handler om at skabe læselyst, læseinteresse og læsekultur. Vi arbejder med Læserservice-konceptet. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere rundt om i kommunen og  vil gerne have flere. 
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nysgerrig på nye samarbejdsformer, og vi ønsker at fremme fokus på det fælles faglige perspektiv og udviklingsmiljø.  
 

Vi forventer af dig:

At du brænder for at arbejde med betjening af borgere. Du må meget gerne have erfaring fra et bibliotek. 

Vi er et mindre biblioteksvæsen, så derfor ligger der samtidig en forventning om, at du går ind i den daglige drift, der også er at finde på et bibliotek og brænder for at formidle litteratur i det daglige udlånsarbejde.

Vi er et biblioteksvæsen, hvor den faglige viden er i højsædet, men hvor ingen indtager en ekspertrolle. 

Så vær forberedt på at arbejde med lidt af hvert.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som bibliotekar DB/ cand. Scient. bibl. eller anden relevant faglig baggrund, gerne på AC-niveau inden for biblioteks- eller litteraturformidling. Du skal være god til mennesker, kunne formidle i og uden for biblioteksrummet og være vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer.  
 

Desuden forventer vi, at du: 

  • Har gode samarbejdsevner. 
  • Vil formidle og udvikle en materialesamling i samarbejde med dine kollegaer.
  • Er struktureret i din opgaveløsning og du sætter en ære i at dele din viden med dine kollegaer.
  • Kan færdes i en kommunal virkelighed.
  • Har mod på og lyst til at stille dig op på scenen og formidle til større forsamlinger. 
  • Har gåpåmod, nysgerrighed og er initiativrig.
  • Har kørekort til personbil.

 

Vi tilbyder dig:

En organisation og en arbejdsplads, der går op i at skabe en forskel for borgerne. Vi tilbyder samtidig en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den.

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og dit primære arbejdssted vil være Skjern Bibliotek, Engtoften 1 i Skjern og sekundært Ringkøbing Bibliotek, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 

Arbejdstiden ligger overvejende mellem kl. 8 og 17 på hverdage samt hver 5. lørdag fra kl. 9.30 til 13. 

Der vil forekomme aftenarbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne består af:

Ringkøbing-Skjern bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er et-rums biblioteker. Vi er 28 ansatte fortrinsvis bibliotekarer/formidlere og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne. Vi arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.

 

Yderligere oplysninger fås hos: 

Biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 9974 2621 eller biblioteksleder Dorthe Rosenkjær, telefon 9974 2601

 

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 1.5.2025. 

Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.
Samtaler forventes afholdt den 6.5.25  på Skjern Bibliotek. 
Stillingen er til besættelse 1.6.25 eller snarest derefter.

 

Bemærk at Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har to stillinger til besættelse 1.6.2025, hvis du ønsker at søge dem begge, så send to ansøgninger.