Servicedeklaration

Servicedeklarationen har til formål at præsentere den service og det kvalitetsniveau, som brugerne kan forvente af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Nationalt samarbejde

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne deltager i det nationale samarbejde mellem biblioteker i Danmark.

Materialer

  • En bruger skal være registreret som låner hos Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne for at kunne bestille og låne bibliotekets materialer.
  • Bibliotekets lånere kan bestille og låne de materialer, som findes i bibliotekets egen database eller som fremfindes via Bibliotek.dk.
  • Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne behandler bestillinger fra bibliotek.dk senest første hverdag efter modtagelsen. Der kan være en enkelt dags forsinkelse på bøger der står på Hvide Sande Bibliotek.
  • Materialer, som biblioteket ikke selv har, forsøges skaffet fra andre biblioteker i Danmark, i specielle tilfælde fra udlandet efter bibliotekets skøn.
  • Enkelte materialer kan være belagt med restriktioner. Det kan være, at de ikke kan hjemlånes, men kun er til brug på biblioteket, at der er begrænset lånetid eller de kun udlånes til egne lånere.
  • I særlige tilfælde kan biblioteket forsøge at skaffe materialer, det selv har, fra andre biblioteker.
  • Når et bestilt materiale er klar til afhentning, sendes der elektronisk besked.
  • Der sendes endvidere besked, hvis materialet ikke kan skaffes.
  • Lånerne kan via egen ”lånerstatus” på bibliotekets hjemmeside eller appen Biblioteket holde sig orienteret om, hvordan status er på bestillingerne.

Artikler

Bibliotekets lånere har adgang til mange artikler via bibliotekets hjemmeside, samt adgang til avisdatabasen Infomedia hvis man er PÅ biblioteket og bruger bibliotekets pc’er og kan læse og printe artikler herfra. Infomedia dækker de største danske aviser fra ca. 1990 og til d.d.
Artikler, som ikke findes i Infomedia, kan bestilles via bibliotek.dk eller ved henvendelse til biblioteket.

Printede artikler fremsendes ikke med post, men kan afhentes på biblioteket. Artikler i elektronisk form fremsendes pr. mail. 

Nye materialer

Bibliotekets lånere kan bestille nye materialer via bibliotekets hjemmeside. Nye materialer, som biblioteket endnu ikke har købt, skaffes ikke fra andre biblioteker.

Begrænsninger

Lånerne kan højst forny lånte materialer 3 gange – det gælder også ved lån fra andre biblioteker. Fornyelse af lån fra andre biblioteker sker altid med forbehold.

Lånesamarbejde

Lånetid andre biblioteker: standard lånetid + 24 dage.

Regler og gebyrer

  • Der henvises i øvrigt til bibliotekets reglement.
  • Vi fakturerer erstatning af materiale efter 3 mdr.s overskridelse af lånetiden.
  • Biblioteket tilbagebetaler ikke erstatningen for betalt materiale ved returnering af dette
  • Biblioteket forbeholder sig at kunne fakturere forsendelsesomkostninger i de tilfælde, hvor det bestillende bibliotek ikke modtager materiale via den nationale kørselsordning

Aflevering på anden lokation end lånt.

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er ET bibliotek omfattende bibliotekerne i Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk. Der kan frit afleveres og lånes mellem alle biblioteker i kommunen.

Biblioteket videresender materiale lånt på andre folkebiblioteker i Danmark. Modtaget materiale videresendes til det bibliotek, der ejer materialet. Forsendelsen sker på lånerens eget ansvar, der gives ikke kvittering, aflevering registreres først når det långivende bibliotek har modtaget materialet.