Udstilling

Udstilling - Vi maler med nål og tråd - Se de flotte broderier

08.01.19
Fra mandag d. 7. januar til lørdag d. 9. februar.

Broderiholdet har vær­et i gang siden 2010, de holder til i Tryllestaven på Mejeriet i Tarm, her er der plads til alle - både nybegyndere og til de mere erfarne.

”Vi broderer kun noget vi kan bruge, og ikke til at gemme væk i skuffer og skabe”

Der bliver broderet med spændende sting – alt fra kædesting, franske knuder, kontursting, og mange flere, nogen mere kendte end andre. De pynter på flotte fødselsdagsremser – eller sjove billeder, som typisk er på viskestykker, sengelinned, puder og tasker, poser til påske og jul, julebroderier af forskellig art, samt smarte armbånd og brocher.

Broderiholdet holder fem broderiaftner i 2019, de starter op den 24.1. og derefter den 21.2, 7.3, 28.3 og 11.4. samt et weekendkursus fredag d. 18. og lørdag d. 19. januar hvor temaet er cirkler. Læs mere på www.tryllestaven-tarm.dk En stor del af samværet, er at der altid er plads til at hygge, en kop kaffe og kage, og ikke mindst en god snak over broderierne.

Udstillingen kan ses i perioden fra mandag d. 7. januar -  lørdag d. 9. februar i bibliotekets åbningstid kl.  07 - 22.

Tags
Materialer