Arrangementer ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne efterår 2021
Arrangementer ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne efterår 2021

Kom i gang med Sense og andre foredrag ved bibliotekerne

14.09.21
.

BIBLIOTEKETS KLUMME UGE 37 2021
Skrevet af PR-medarbejder Sofie Torp Hansen, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Suzy Wengel, forfatter og kostvejleder

Suzy Wengel kostprincippet Sense

Er du nysgerrig på hvad kost-princippet Sense går ud på?

Så kom og hør udvikleren af konceptet Suzy Wengel fortælle om det på

Videbæk Bibliotek onsdag d. 22. september kl. 19.00.

Suzy Wengel udviklede kostprincippet, da hun selv var træt af sin vægt, der gik op og ned. I løbet af kun ni måneder med Sense – slank med fornuft tabte hun hele 40 kg. Det bliver en spændende, lærerig og inspirerende aften!

Køb billet på riskbib.dk til 100 kr.

Mads Fuglede. Fotograf: Steen Brogaard

Mads Fuglede. Fotograf: Steen Brogaard

Mads Fuglede er en af landets mest anvendte USA-analytikere

...og anerkendt forfatter og foredragsholder. Han har desuden været medlem af Folketinget for partiet Venstre siden 2017.

Mandag d. 4. oktober kl. 19.00 får vi besøg af Mads Fuglede på Skjern Bibliotek.

I sit foredrag vil han bl.a. komme ind på hvordan de politiske beslutninger i Washington påvirker resten af kloden, og hvordan fire amerikanske præsidenter har håndteret krigen i Afghanistan.

Køb billet til USA foredraget på riskbib.dk til 25 kr.

Åbent hus på Hvide Sande Bibliotek og Tarm Bibliotek

Kom til åbent hus

  • Hvide Sande Bibliotek mandag d. 20. september kl. 10-15

  • Tarm Bibliotek onsdag d. 22. september kl. 10-15

Her kan du få en rundvisning mellem bøgerne, lære at bruge selvbetjeningsautomaterne, du kan stille spørgsmål til hvordan man printer eller få hjælp til at bruge bibliotekets digitale ressourcer som f.eks. eReolen mm.

Alle er velkomne – bare mød op og få en snak med personalet!

Karsten Skov og bogforside 'Under samme måne'

Forfatter og lektor Karsten Skov

Onsdag d. 6. oktober kl. 19.00 kan vi endelig byde velkommen til forfatter og lektor Karsten Skov i Ringkøbing Rådhushal

...til et foredrag om forfatterens nyeste roman 'Under samme måne', hvor vi følger den 18-årige Erikas flugt fra Königsberg til Danmark. I vinteren 1945 begiver flere end 2,5 millioner tyske kvinder, børn og oldinge fra de østlige egne af Tyskland sig på flugt fra de russiske styrkers umådelige brutalitet. 255.000 af disse flygtninge ender deres færd i Danmark i krigens sidste måneder. De bliver indkvarteret på skoler, landbrugsskoler, kaserner og andre offentlige bygninger til stor fortrydelse for den danske befolkning.

Karsten Skov vil fortælle om de tyske flygtninges liv i Danmark og om sit arbejde med bogen, der er baseret på virkelige hændelser.

Køb billet på riskbib.dk til 75 kr.

Michael Ejstrup, sprogforsker

Michael Ejstrup 'Som man siger'

Sprogforsker og Michael Ejstrup afholder oneman-sprogshow

Mandag d. 11. oktober kl. 19.00 bliver der også budt indenfor i Ringkøbing Rådhushal, når sprogforsker Michael Ejstrup afholder oneman-sprogshowet 'SOM MAN SIGER'.

Michael Ejstrup vil med lyd, billeder og stemmer fra danmarkskortet guide os rundt i talesprogets kringelkroge. Tag plads, og få testet dine egne sproglige fordomme, når vi skal høre om dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettosprog og gadeslang.

Bestil gratis billet på riskbib.dk.

Babys første koncert. Pressefoto

Det sker i ugerne 38+39

Børnene kan også forvente en mangfoldig pallette af kulturelle oplevelser, når vi byder indenfor til:

  • Remsesjov og sproglege med Lotte Salling på Skjern Bibliotek.
  • Koncert med Musikflyveren på Tarm Bibliotek.
  • Babys første koncert på Hvide Sande Bibliotek
  • Teaterforestillingen Aben Osvald på Ringkøbing Bibliotek og på Hvide Sande Bibliotek.

Der kan læses mere og bestilles gratis billetter på riskbib.dk.

Billetterne frigives en uge før hvert arrangement.

Den STORE læsedyst

Familielæsekonkurrence 'Den store læsedyst'

I efteråret inviterer vi til at være med i en stor familielæsekonkurrence 'Den store læsedyst' for 6 til 12 årige og deres familier.

Det bliver en hyggelig dyst, hvor man sammen med familien i fællesskab løser en række sjove læseudfordringer.

Hent et konkurrenceark på biblioteket, download det fra riskbib.dk eller find det i vores arrangementsprogram.

Løs 15 af de 20 udfordringer.

Konkurrencen løber fra d. 1. oktober til d. 31. oktober.

Læs mere om vores mange arrangementer og bestil billet på riskbib.dk.

Biblioteket er her for dig.

OBS! Indholdet i klummerne beskriver aktuelle bibliotekstilbud den pågældende dato eller periode. Det kan betyde, at omtalte bibliotekstilbud eller arrangementer ikke længere er aktuelle. Det har dog i flere tilfælde ingen betydning for klummens og tilbuddenes gyldighed. Kontakt endelig dit lokale bibliotek ved spørgsmål om omtalte bibliotekstilbud. Find dit lokale bibliotek lige her >>