Dig og mig - måske?
Dig og mig - måske?

Dig og mig - måske?

29.07.20
Freja har en hemmelighed; hun har i et stykke tid fået beskeder fra Fredrik, der ellers kun hænger ud med klassens "snobber". Malte fra parallelklassen har mødt en sød pige på sit valgfagshold. Er det sådan det føles at blive forelsket? for ca. 10 til 13 år.

Bogen er en fortælling om den første skønne forelskelse men også en fortælling om, hvor svært det kan være.

Freja synes, Fredrik i klassen er sej og sød. Men Fredrik er en del af kliken i klassen, så Freja tænker, han er uopnåelig. Dog begynder Fredrik at sende beskeder til Freja, og hun begynder at få sommerfugle i maven. Er han virkelig interesseret i hende?

Freja fortæller det til veninden Bjørk, der mener, at Fredrik må være lun på Freja, men da de skal på skoleudflugt med klassen, sker der noget….

Malte fra parallelklassen kommer på hold med Freja til madlavning. Snakken går godt imellem dem, og det er slet ikke svært at finde noget at tale om.

Tilfældigvis møder Malte i sin fritid Freja, da han er ude at gå tur med sin hund, og hvor hun er på vej hjem fra fodboldtræning. Ugen efter sørger Malte for ”tilfældigvis” at være ude at gå tur på samme tidspunkt i det håb at se Freja igen.

Malte begynder at se frem til, når de i skolen skal have madlavning sammen, så han kan være på hold sammen med Freja. Men pludselig bliver der dannet nye hold, og da Freja sender en besked til Malte, som han ikke svarer på, så bliver det hele til noget rod…..

Bogen udkommer i serien ”Sommerfugleserien”, der er for børn fra 10 år og opefter. Børnene vil i denne bog få en god læseoplevelse om forelskelse, venskab og skolen.

Bogen findes også som e-bog og lydbog på eReolen.

Bodil El Jørgensen: Dig og mig - måske? Carlsen, 2020.

Anmeldt af Karin Kinch
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Materialer