Drengen med den neongrønne jakke

28.04.15
En dag begynder der en ny dreng i klassen, og pludselig forrykker magtbalancen sig mellem kammeraterne.

Vi følger Jonas i 7. klasse, hvor der er et godt fællesskab og sammenhold. Men en dag begynder der en ny dreng i klassen, og pludselig forrykker magtbalancen sig mellem kammeraterne.
Hvem er drengen i den neongrønne jakke egentlig? Hvorfor opfører han sig, som han gør? Skal han virkelig have lov til at ødelægge venskabet blandt de andre i klassen?
Det er en stærk bog om et vedkommende emne, der er let at læse. Den anbefales meget til både piger og drenge fra ca. 10-11 år og opefter.
Trine Juul Hansen: Drengen med den neongrønne jakke. Alrune.

Anmeldt af Karin Kinch

Tags
Materialer