Gud og Adam og Eva

28.04.15
Her er en skøn ny utraditionel, fortolkning af Gamle Testamentes beretning om Adam og Eva. Vi følger historien fra skabelsen af de to første mennesker og til, at de må forlade Paradisets have og drage ud i verden.

”Det smarte ved at være Gud er, at får man lige en tanke, så kan man bare føre den ud i livet. Gud lavede sig simpelthen en kammesjuk. Han gav ham to ben, to arme, en tissemand, alt hvad der skulle til”. Fortælleren er Kim Fupz Aakeson, der er fantastisk til at fortælle og altid med en humoristisk tone. Denne billedbog er illustreret flot af Eva Linström.
Bogen læser næsten sig selv op, for børn ca. 5-9 år.
Kim Fupz Aakeson: Gud og Adam og Eva. 2014, Gyldendal.

Anmeldt af Marianne Merrild

Tags
Materialer