Vi ser kun benene af en person, der går op af en trappe
Bogforside: Kommer du nogensinde tilbage til mig?

Kommer du nogensinde tilbage til mig? (e-bog, netlydbog)

23.04.20
Atlas går i 9. klasse. Han bor med sin mor og hendes nye mand Claes, som er far til Atlas` lillesøster. Da Atlas var 4-5 år, døde hans far i en ulykke, så han husker ikke så meget om ham og må leve med savnet.

Heldigvis er Atlas vellidt og har gode venner. Desuden har han en sød kæreste, Adelia, som han har det rigtig godt med. De to kan snakke om næsten alt. Men da Atlas tilfældigt opdager en familiehemmelighed, går det galt. End ikke Adelia kan nå ind til ham.

Atlas lukker sig inde med sine tanker og bekymringer. Han forandrer sig fuldstændig, og selv om mange tilbyder ham ærlig og velment hjælp, formår han i lang tid ikke at åbne op og tage imod den. Han er gået helt i baglås.

Det er en rigtig god bog, som tager fat i nogle svære emner og belyser ungdomslivet, både når det går godt, og når livet er svært.


Lise Villadsen: Kommer du nogensinde tilbage til mig?

Findes som e-bog på netlydbog på eReolen.

Anmeldt af
Helle Thomsen
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Tags
Materialer