Pige ved PC-skærm
Britannica Library

Engelsk online leksikon

22.04.20
Meget omfattende engelsk online leksikon med mange forskellige medietyper. Der er tre læseniveauer, så skoleelever fra mellemtrinnet og op til ungdomsuddannelserne kan med fordel benytte Britannica i forbindelse med opgaveskrivning.

Britannica Library er en onlineudgave af det verdenskendte leksikon Encyclopedia Britannica.


Det er målrettet bibliotekerne, men ud over søgning i hele basen er der også mulighed for at søge på tre niveauer: junior, voksne og studerende.

Det er fageksperter, der tilføjer nyt relevant materiale, hvilket gør Britannica til en meget troværdig kilde at benytte i opgaveskrivning. Britannica indeholder leksikale opslag samt mange billeder, fotos, videoer og kort.

Som supplerende indhold er bl.a. ”Article Browse”, ”World Data” (statistik), ”World Atlas”, hvor der kan klikkes på det enkelte land, hvilket giver adgang til informationer om landet og relaterede artikler og ”Country Comparisons”, hvor man kan sammenligne to lande på forskellige parametre.

Der er som tidligere nævnt tre læseniveauer, så skoleelever fra mellemtrinnet og op til ungdomsuddannelserne kan med fordel benytte Britannica i forbindelse med opgaveskrivning. Artiklerne kan læses op (på engelsk) og oversættes til dansk, printes og sendes på email til brugeren.

Der ligger en kort video på ekurser.nu, der rigtig fint beskriver hvordan man får begyndt på Britannica Library >>


Se i denne video hvordan du kan finde lige det du skal bruge til din opgave


Britannica Library

En del af E-biblioteket på riskbib.dk 

Anmeldt af
Maria Nygaard
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne