Nye brætspil på biblioteket

Brætspil

18.12.23
Lån brætspil på bibliotekerne. Vi har en stor samling af spil, som kan lånes med hjem i 30 dage.

Spillene er vidt forskellige og sørger for, at I kan få trænet lattermusklerne, hygge jer på tværs af alder eller bruge de små grå.

Brætspillene byder på mange timers underholdning, som forhåbentlig kan være med til at sprede lidt ekstra hyggelig. 

Der er spil for både børn, voksne og hele familien.

Prøv f.eks. en gang Action Ludo med familien.

 

Få din hest igennem forhindringerne i Horse Academy (dansk). For 1 spiller, man må også gerne hjælpes ad.

Horse Academy

 

Grin når dine modstanderes killinger eksploderer i Exploding kittens.

Exploding Kittens

 

Eller spil Fog of Love med din partner, lidt som at være med i en romantisk komedie.

Fog og Love

 

Der er nye samtalespil som f.eks. Livshistorier som kan bruges til at interviewe dine forældre eller bedsteforældre om deres liv.

Livshistorier

 

Og rigtig mange andre.

Spillene står på alle vores fem biblioteker men vi har kun købt et stk. af hvert spil, så få et overblik og reserver spillene lige herunder.

 

Find alle brætspil lige her >

Alle brætspil er inddelt i 6 kategorier

Børnespil

Se alle børnespil >

Spil til de små fingre med enkle regler hvor næsten alle kan være med.

Familiespil

Se alle familiespil >

Sjov for hele familien. Vind over storebror eller giv ungerne prygl. Alle skal have en chance selvom der kan være stor forskel i alder.

Socialespil

Se alle sociale spil >

Velegnet til at spille med venner til en hyggeaften. Målet er at komme hinanden ved eller at lære hinanden lidt bedre at kende. Quizspil er også med i denne kategori.

Samarbejdsspil

Se alle samarbejdsspil >

Spil imod spillet! På den måde er der ingen, der kan være en dårlig taber eller vinder, for man vinder eller taber som en gruppe.

Strategispil

Se alle strategispil >

Lidt mere avancerede spil, hvor strategisk tænkning og tålmodighed er i højsædet.

spil for to personer

Se alle spil for to personer >

Spil der er beregnet til at spille med kun to personer.

 

Vi håber I får et rigtigt hyggeligt spil!

Der er spil for både børn, voksne og hele familien

Tags
Materialer