Foto af vikingeborg fra Colourbox med forsider på de seks bøger

Gå bersærk med nye letlæsningsbøger fra Josefine Ottesen

11.02.21
Josefine Ottesen har skrevet en ny, forrygende serie til de 9-12-årige.

Denne gang møder vi hovedpersonen Tora, der som forældreløs pige vokser op hos sin morfar Kong Ingvar. Hun er ikke en helt almindelig pige, for hun er både større og stærkere end de andre piger men har samtidig en vrede i sig, der både spænder ben for hende men også giver hende helt nye muligheder.

Vi befinder os i noget der minder om vikingetiden, hvor der skal kæmpes for overlevelse. Vi bliver taget med på Toras rejse for at lære sig selv, sine kræfter og andre mennesker at kende. Kampene undervejs er voldsomme, men Tora er en stærk pige der skal lære at kæmpe for det, hun mener er det rigtige. Det er der kommet en rigtig god serie ud af, og Josefine Ottesen mestrer at skrive så man føler sig som en deltager på kamppladsen.

Bersærk-serien er på 6 bind med et lixtal på 12. De skal læses i rækkefølge, da man følger Toras færd. De er gode som selvlæsning, men vil også være gode højtlæsningsbøger - især fordi det ind i mellem går voldsomt for sig.

Find dem som lydbøger her på eReolen, eller reserver de fysiske bøger i listen nedenunder

Materialer